Gastro-konkurrencerne Årets Ret med Gris og Årets Ret med Fisk & Skaldyr afholdes igen i 2023. Konkurrencerne fokuserer på brugen af gode og lokale råvarer samt historiefortællingen, der omkranser maden på tallerkenen.

Vinderne af konkurrencerne er den kok eller restaurant, der kan fremvise flotte håndværksmæssige teknikker, og som kan skabe velsmag med fokus på henholdsvis grisekød og fisk & skaldyr.

I 2022 var det den fynske restaurant Resumé med køkkenchef Bjarke Jeppesen i front, der løb med sejren med en krogmodnet og økologisk Cote de Porc. I år er de nominerede:

  • Norrlyst
  • Treetop
  • Restaurant Mark
  • Svinkløv Badehotel
  • Sdr. Bjert Kro

I 2022 blev det Svinkløv Badehotel, der løb med sejren Årets Ret med Fisk & Skaldyr for deres stegte danske jomfruhummer med guanciale. I år er de nominerede:

  • Restaurant Domæne
  • Restaurant Novel
  • Falsled Kro

Årets Ret med Fisk og Skaldyr arrangeres af Landbrug & Fødevarer og er finansieret af Danmarks Fiskeriforening PO. Årets Ret med Gris arrangeres af Landbrug & Fødevarer og er finansieret af Norma & Frode S. Jacobsen Fond.

Read more